Reton - et sundere indeklima

Reton er et svensk varemærke, der tilbyder ventilationsprodukter til et sundere indeklima i dit hjem.

Svenskfremstillet ventilation
Reton er grundlagt og stadig aktiv i Småland. Vores sortiment består af alt, hvad du skal bruge, for at få en velfungerende ventilation og et sundt indeklima i boligen. Fra effektive badeværelsesventilatorer til ventiler, der hjælper dig med, at få frisk luft ind i boligen.

Alle skal have råd til god ventilation og derfor tilbyder vi billige produkter af høj kvalitet.

Volution Sweden AB
Reton er en del af en stærk varemærkeportefølje tilhørende Volution Sweden AB, Nordens førende producent af ventilationsprodukter. Volution Sweden AB har en geografisk spredning i Europa, Asien samt Nord- og Sydamerika. Vores hovedkontor ligger i Växjö.

Whistleblowing

En ekstern person, som med rimelig grund mener, at upassende forretningsadfærd eller en overtrædelse af loven finder sted eller har fundet sted, bør indledningsvis rejse spørgsmålet skriftligt med sin kontaktperson hos Volution. En ekstern person har dog også mulighed for at rapportere bekymringer anonymt gennem Volution Speak Up-kanalen – med henvisning til “Volution”.

Volution Speak Up-kanalen findes i Volution Group Code of Conduct & Whistleblowing policy

Garanti – vi har fuld tillid til vores høje kvalitet

Reton stiller høje krav og har fuld tillid til vores kvalitet. Ved at give garantier sikrer vi, at du som kunde kan føle dig tryg ved og stole på vores produkters kvalitet og holdbarhed. For at leve op til Retons høje standarder kvalitetskontrolleres vores produkter og gennemgår omhyggelige tests, før de forlader vores produktion.

Garantibetingelser

Sælger er ansvarlig for fejl ved produktet, der viser sig inden for 2 år fra levering af produktet, medmindre andet fremgår af de angivne garantibetingelser. Visse produkter har en udvidet garanti, hvilket fremgår af det respektive produkt. Garantien er en såkaldt produktgaranti og dækker udelukkende det pågældende produkt.

Sælger er ikke ansvarlig for noget, der skyldes forkert montering eller installation, manglende vedligeholdelse, forkert pleje, misligholdelse, unormal brug eller andet, der kan henføres til køber (se manual). Reparationer, der udføres uden sælgers samtykke i garantiperioden, dækkes ikke af garantien.

Sælgers ansvar omfatter heller ikke normal slitage eller forringelse. Køber er forpligtet til at følge op på og dokumentere aftalte vedligeholdelses- og plejeforanstaltninger.

For fejl ved produktet, der viser sig efter de angivne tidspunkter, er sælger kun ansvarlig, hvis fejlen er væsentlig og viser sig at skyldes skødesløshed fra sælgers side. For det angivne ansvar gælder den generelle lovpligtige forældelsesfrist fra datoen for levering af produktet. Et produkt, der er reklameret over, skal stilles til rådighed for sælgers undersøgelse. Såfremt køber reklamerer, og det viser sig, at der ikke er nogen fejl, som sælger er ansvarlig for, og såfremt køber burde have indset dette, har sælger ret til en rimelig erstatning for afholdte omkostninger.

Sælger skal uden ugrundet ophold efter reklamation, uden omkostninger for køber, afhjælpe fejlen gennem et erstatningsprodukt. Sælger er ikke ansvarlig for fejl eller skader ud over det, der foreskrives i ovenstående punkter. Dette gælder ethvert tab, som fejlen eller skaden kan forårsage, som f.eks. produktionstab, tab af fortjeneste og andre økonomiske følgeskader.

Alle reklamationer skal ske på købsstedet mod fremvisning af kvittering.

Med garantierne menes sælgers garantier; andre parter i salgsleddet kan yde mere omfattende garantier. Sådanne udvidede garantier skal derfor henvises til den udstedende part.

Vi tager forbehold for trykfejl og forbeholder os retten til at foretage materiale- og konstruktionsændringer.

GARANTIVILLKOR gælder fra den 25. april 2024